FOLLOWING TEXTS ARE WRITTEN BY ARTIST CAMILLA THORUP AND ART CRITIC LOUISE STEIWER

TRANSLATION: MAI TORVITS DAM

DANISH TEXTS BELOW

AN ENCOUNTER WITH FAMILIAR STRANGERS

By artist Camilla Thorup

ENG: Anne Torpe grew up in the suburbs of Copenhagen, the youngest of three children. At the age of 21, she was offered a place at the Royal Academy of Fine Arts in Copenhagen. As part of her

studies, Torpe spent one year at the Akademie der Bildenden Künsten in Munich, where she

practiced alongside the German painter Günther Förg. Throughout her career, Torpe has

approached the medium with a certain relentlessness. Hasty, yet vigorous, brushstrokes imbue her

work with a draft-like quality. It is the vitality, tempo and intention in Torpe’s artistic practice that

allows her work to expand from canvas to the surrounding spaces with FAMILIAR STRANGERS,

here in the Bricks Gallery.

According to Torpe, the title of this exhibition, FAMILIAR STRANGERS, could very well be the title

of a novel yet to be written. Several of the artwork titles are also derived from imaginary dramas or

classic western films - evoking visions of barren and isolated desert landscapes. A wasteland

scenography, of sorts, where popular symbols and relics of civilisation are randomly dispersed,

identified and uncovered by the artist. Within the same setting, we discover souvenirs, horse

figurines, birdcages, Japanese dolls, Pre-Columbian ceramics and the arm of a cactus. On route to

her studio, across the industrial badlands of Sydhavn, Copenhagen, she picks up a paint scrap and

a leftover cardboard box - a fertile ground for her art. At her studio, the materials are processed,

manipulated and synthesised; The objects are now resurrected with new storylines and narrative

backdrops.

The bricolage of artistic motifs by Torpe has a certain resemblance to how the Hip Hop genre

samples already existing soundbites, as well as the playful and exploratory nature of jazz

improvisations; Torpe’s work is about daring to act, and about moving ahead without fear. Through

a similar methodology of sampling - though with visual elements, Torpe’s paintings draw on a

myriad of associations, shaping a belief in a shared artistic spirit, spanning across ages and

different cultures. The many diverse, but familiar, pictorial elements send the viewer on a tour-deforce

through the history of art; From cave paintings to Pre-Columbian pottery to Matisse and back

to the present. Although Torpe’s work holds historic references, there is no sense of longing for the

past. On the contrary, there is an intense feeling of staying present and current. Torpe has

succeeded in operating in the here and now without losing sight of the past.

The above mentioned qualities all culminate in sensitive narratives where quirky, simplified

characters are interwoven with blocks of colour in ways that instantly appeal to our senses. Torpe

draws us in to meet the FAMILIAR STRANGERS, and she does so without wavering. This is an

opportunity to get acquainted with a wondrous set of characters, all reworked and reimagined in

entirely new contexts. An assembly of symbols, magical events and inexplicable coincidences,

joined together to tell the tale of a journey through life, today and across all time.

_____________

WHERE STRANGE BIRDS NEST

By art critic Louise Steiwer

ENG: It’s easy to imagine that they know each other. They might live in the same city, perhaps nodding to one another each morning at the bus stop, without ever seeing more of the other’s life or habitual ways. They might simply acknowledge each other with a minute gesture. A slight indication that, after all, they do have something in common. Their connection is silent, centred around this shared, daily commute. They might just be familiar strangers.

 

It’s easy to imagine them playing roles in the same movie. Their lives intersecting in a story that we have not yet seen. We might recognise the genre of the movie when looking at old-fashioned, hand-painted posters, tempting us into the darkness of the cinema. Each single image could exist as still shots from a story kept secret, with lead-and supporting acts we can’t fully get close to. We might recognise the archetypes - the Hero, the Joker, and the Stranger who arrive in town - but their personal stories remain unknown. 

 

In ‘Familiar Strangers’, Anne Torpe creates curious scenarios based on found figurines. She picks up the objects at flea markets, discovers them in old, strange books showcasing displays of dolls, or spots them on the shelves of curiosity cabinets. Some figurines stem from old drawings that were created by artists while exploring distant worlds, documenting the unfamiliar in order to return back home with tales from strange lands. Once in a while, if no artist was present on these explorations across the world, drawings were crafted from second-hand tales. These drawings are a type of phantom creation, equal parts fact and fiction. The same can be said for Torpe’s artwork, where exotic animal species tread across the canvas and cardboard, alien birds that have escaped their cages and now roam freely.

 

A three-meter long, unfolded cardboard box acts as backdrop to where these strange characters live, while the materiality of the cardboard reveals a certain humble approach. The card has absorbed the oil from the paint, the surface appearing dry and slightly dusty. The rough board is visible behind thin chalk lines, rendering the scene vibrant and lively - yet fragile. In a series of smaller collages, the cardboard is layered, appearing to be three-dimensional up against the otherwise flattened compositions. Where the cardboard overlaps, figures are cut and blocks of colour are broken apart, almost as a mosaic, often to mark the transition between painted figure and contoured drawing. We get a sense that under each layer, yet another motif may appear, potentially an edit or a trace from a previous drawing. 

 

In Anne Torpe’s artwork, the ambiguous is balanced with the instantly recognisable. Just as the cardboard reveals traces while also hiding secret layers, the characters exist both as easily identifiable archetypes and as creatures from faraway worlds, which we cannot enter. Simultaneously familiar and mysterious, the ornaments and mythical creatures wander from painting to painting, each holding its own strange story. They tempt us to come closer, yet insist on keeping us at a distance. They are familiar strangers.

_____________

ET MØDE MED VELKENDTE FREMMEDE

Af billedkunstner Camilla Thorup

DK: Anne Torpe tilbragte sine barneår i en forstad til København, hvor hun blev født ind i en familie, som det sidste barn i rækken af tre. I en alder af 21 år blev hun uden omveje optaget på Kunstakademiet i København hvor fra hun uddannede sig ligesom hun gik et år på kunstakademiet i München ved Günther Förg. Allerede under studietiden gik Anne Torpe til motivet, med en uforfærdet energi, der bar præg af penselstrøgenes hastige placeringer, udført med stor kraft, som gav værkerne et skitseagtigt udtryk. Den samme vitalitet, tempo og kraft gør sig gældende i dag og forplanter sig fra værkerne og ud i de rum, hvor de hænger. I skrivende stund er det på udstillingen FAMILIAR STRANGERS på Bricks Gallery.

Efter Torpes egne ord minder udstillingens titel FAMILIAR STRANGERS om titlen på en bog, der endnu ikke er skrevet, ligesom flere af værktitlerne kan associeres til titler på fiktive romance-, drama- eller western -film. Sidstnævnte leder tankerne i retningen af et goldt og forladt ørkenlandskab. En slags ødemark hvor civilisations kulturelle efterladenskaber ligger tilfældigt spredt. Side om side ligger efterladte souvenirer, hestefigurer, fuglebure, japanske dukker, præ-colombiansk keramik og armen fra en kaktus, genstande som Torpe alle samler op. På vejen fra ødemarken til atelieret i Sydhavn finder hun også lige en rest maling og et stykke pap og så er grobunden lagt. På atelieret bearbejder, manipulerer og samler hun sine fundne objekter og her genopstår de på ornamentale baggrunde i en ny malerisk helhed.

Torpes sampling af motiver minder om hiphoppens genbrug af eksisterende lydoptagelser i oprettelsen af nye værker og det skitseagtige præg i billederne har karakter af jazzens legende improvisationer. Bare sæt i gang og se hvor det fører hen. Det handler om at turde og om at gøre det uden frygt. Gennem denne sampling af billedelementer bliver der trukket på mange associationer og forestillingsevner og man kan spore troen på et fællesskab på tværs af både tid og kulturer. De mange forskelligartede, men sært velkendte, billedelementer sender beskueren på tur gennem kunsthistorien fra hulemalerier over den præcolumbiansk keramik til Matisse og frem til nutiden. Men trods referencer til historien er der ingen længsel efter det forgangne, tværtimod er der et intenst nærvær og samtidighed i billederne. Torpe evner at bevæge sig i samtiden uden at tabe fortiden af syne.

 

Alt sammen bidrager det til en følsomhed og fortællelyst, der lader de skæve, forenklede figurer og farveflader mødes på en sanseappellerende måde. Uden at vakle inviterer Torpe til et møde med FAMILIAR STRANGERS. Her er chancen for at stifte bekendtskab med forunderlige figurer, der alle er bearbejdet og sat i en ny og anden sammenhæng end den oprindelige. Et møde, der er fyldt med symboler, magiske hændelser og uforklarlige sammentræf, tilsammen udgør det fortællingen om rejsen gennem livet, nu og til alle tider.

 

 

 

 

...

HVOR FREMMEDE FUGLE BYGGER REDE

Af kunsthistoriker Louise Steiwer

 

DK: Man kunne forestille sig, at de kender hinanden. Måske bor de i den samme by, måske nikker de til hinanden hver morgen ved busstoppestedet, uden nogensinde at lære hinandens liv og vaner mere indgående at kende. Måske anderkender de blot hinandens tilstedeværelse med et slet skjult tegn, en lille tilkendegivelse om, at de trods alt har noget til fælles. Et tavst sammenhold, centreret omkring den lille rejse, de hver især dagligt foretager. Måske er de velkendte fremmede.

 

Man kunne forestille sig, at de var karakterer i den samme film. At de krydser hinandens liv i en fortælling, der er ukendt for os. Måske genkender vi filmgenren ud fra de gammeldags håndmalede filmplakater, der skal lokke os ind i biografens mørke. Hvert billede kunne være et still fra en historie, vi ikke har adgang til, med hoved- og bipersoner, vi ikke kan trænge ind i. Måske kender vi arketyperne; helten, hofnarren og den fremmede, der kommer til byen, men deres individuelle historier er os fortsat fremmed.

 

I Familiar Strangers bygger Anne Torpe sælsomme scenarier ud fra fundne figurer. Nogle er hun hentet på loppemarkeder eller i gamle bøger med mystiske opstillinger af dukker fra en anden tid, mens andre stammer fra raritetskabinettets kuriøse samlinger. Nogle har rødder i de tegninger, kunstnere har produceret på opdagelsesrejser til fjerne egne for at dokumentere det fremmede, de så og bringe det med hjem. Af og til var der på sådanne rejser ikke mulighed for at medbringe en kunstnere, hvorfor tegningerne blev til ud fra andenhåndsfortællinger. Som en slags fantomtegninger har disse deres helt eget præg, formet af lige dele malende beskrivelser og fri fantasi. Sådan er det også i Torpes værker, hvor eksotiske dyrearter betræder lærreder og pap, mens fremmede fugle er undsluppet deres bure og nu flyver frit.

 

En tre meter lang, udfoldet papkasse danner baggrund for de sælsomme figurers tilstedeværelse, men blotter også sin egen ydmyge materialitet. Oliemalingen suges ind i pappets struktur, så overfladen fremstår tør og lidt støvet, og bag de spinkle kridtstreger træder det rå pap frem og giver hele scenen et sitrende, skrøbelig præg. I en række mindre kollager ligger pappet i flere lag og skaber derved en tredimensionel effekt i de ellers fladebetonede kompositioner. Hvor pappet overlapper skæres figurerne over og farvefladerne brydes op i en slags mosaik; ofte markerer overgangene et skifte fra malet figur til konturtegning, og man aner, at der under nogle stykker pap gemmer sig et andet motiv, en rettelse eller et levn fra en tidligere tegning.

 

I Anne Torpes værker balanceres det gådefulde med det genkendelige. Ligesom pappet på een gang fremviser rettelser og skjuler hemmelige lag, er figurerne både let aflæselige arketyper og væsener fra en mytologisk verden, vi ikke har adgang til. Som en slags symboler fra et på een gang familiært og eksotisk billedsprog vandrer ornamenter og fabeldyr fra værk til værk, fra figur til flade, bærende på deres egen hemmelighedsfulde historier. De ansporer os til at trænge ind i værket, men holder os hen på overfladen. De er velkendte fremmede.